Claus Forchhammers Orkester med Anette Strauss blev dannet i 1986, og består af musikere med foden solidt plantet i den traditionelle jazz. Anette Strauss og Claus Forchhammer har forsket i gamle næsten glemte amerikanske melodier og evergreens helt op til vor tid, og har arrangeret dem, så de passer ind i orkestrets varme og charmerende spillestil.
Som følge heraf tiltaler orkestrets musik alle aldersklasser, hvilket har ført til stadig stigende efterspørgsel fra jazzsteder og private fester over hele landet.
Orkesterlederen Claus Forchhammer er en af landets bedste klarinettister inden for den traditionelle jazz med sin varme og helt egen "tone", og Anette Strauss har udviklet en helt speciel sangstil, og fortryller publikum med sin store indlevelse og charme.